Kunstneren
Kirsten Gitz-Johansen:
Jeg blev gift ind i en kunstnerfamilie. Det var stort for mig. Jeg lærte meget om håndværk, kunst og kreativitet der. Min mand Uffe Gitz-Johansen, søn af grønlandsmaleren Gitz, var skovfoged i Fosdalen i Jammerbugt. Uffe var en fantastisk begavet billedskærer. En heldig dag begyndte jeg at hugge træmasker i frisk træ, med sav, økse, huljern, kniv og sandpapir. Materialet var jo lige for hånden, og jeg så hvordan Uffe arbejdede.
Jeg underviste i fremstilling af masker på folkeskoler og afholdt foredrag om maskens væsen overalt i Nordjylland. Jeg var på kurser på Odin Teateret i Holstebro, Tukak Teateret ved Fjaltring, Københavns Internationale Teater og hos Donato Satori i Italien.
Uffes barndomshjem var fyldt med etnografi og grønlandske masker. Jeg lærte om maskedans, øvede mig og gik på kurser, så masker på internationale museer, besøgte maskemagere i Bali og Haida Indianerne i Britisk Columbia og var gæstelærer i træskæring 1 mdr på Kampala University of Uganda.
Vi var 3 maskespillere, der på hundeslæde rejste rundt i Grønland i 4 perioder i 90erne og 00érne. Vi kom til de bittesmå bygder og underviste i fremstilling af papmache masker og spillede dramatiserede inuit myter med vores masker.Uffe døde i 2012, derefter solgte jeg vores fælles værksted og hjem sammen med vores 116 træskærerarbejder. Man kan endnu se det hele, for de værker er stadig den faste udsmykning i Kulturhuset i Blokhus www.kulturhusetblokhus.dk
Tekst fra Kirsten Gitz-Johansens hjemmeside www.kirstengitz.dk
Priser og anerkendelser
Til DATS Årsmøde og Generalforsamling 2023 fik Kirsten Gitz-Johansen “Anna og Arne Aabenhus’ æreslegat 2023”
Blandt begrundelserne for prisen, var at hun har været med til at skabe anderledes teater gennem 34 år.
Køb bogen om Dunkelfolket her